fredag den 30. september 2011

Hundens nye pude

Så kommer der lige en ny ting op også. Min hund pude var ved at blive lidt nusset at se på, så måtte jo lige lave en ny til ham. Den var knap kommet op at ligge på hans plads på sofaryggen før hunden lå på den.


Dog har Bailey valgt at ligge sig således at man ikke kan se den applikerede pote der er i det ene hjørne, den er lavet i samme stof som kanten af puden er syet i.



Puden er en hovedpude fra Ikea, det er et godt billigt alternativ til monteringspuder fra Jysk, som jeg oftest ikke synes ligger ordentlig så Bailey ikke falder ned. Den eneste dårlige ting ved dun er at de ikke kan tåle at blive alt for våde, men Bailey plejer ikke at komme drivvåd ind i sofaen alligevel.

Jeg ville have lavet betrækket med en lynlås så det kunne tages af og vaskes, men da jeg havde glemt at købe en lynlås og jeg gerne ville have betrækket færdigt valgte jeg at jeg nok alligevel hellere ville have noget ny når dette betræk bliver for beskidt.



Som det ses af billedet ovenover virker puden fint som både liggepude og hovedpude for Bailey.

mandag den 26. september 2011

Beau

Endnu en bamse fra arkivet.

Beau er også købt som et kit hos Orange Plys, og også hans vejledning har jeg været meget tilfreds med. Han var nr. 2 bamse jeg lavede, så jeg havde lært lidt siden jeg lavede Caspar, hvilket gjorde jeg fik klippet poterne bedre, så der ikke strittede så mange små hår ud.

Han blev også færdiggjort i april, 2011, og ligesom Caspar er han med pap-led i alle led og er lavet i mohair der dog har en lidt tættere pels. Som eksperiment markerede jeg poterne ved at sy tæerne, og jeg er nogenlunde tilfreds med resultatet, jeg har samtidigt også lært et par småting jeg nu kan bruge til de lidt mindre bamser jeg ellers laver.

Beau har fået nathue på, da han sidder i mit soveværelse.

torsdag den 22. september 2011

Caspar

Så fik jeg endelig tid til at opdatere min blog, jeg har haft travlt med studiestart, og har derfor knap haft tid til at finde nål og tråd frem den sidste måned. Men nu er jeg endelig kommet godt i gang med studiet igen, og vil derfor lige upoade en af mine ældre kreationer.

Så derfor: Mød Caspar

Han er den første mohair bamse jeg har syet. Jeg købte ham som kit fra Orange Plys, hvor der medfulgte en rigtig god vejledning til hvordan man kom igang. Hvis nogen der læser med her gerne selv vil prøve at sy en bamse, kan Orange Plys anbefales, de sælger kits, så det eneste man skal købe ved siden af, er fyldet. Ud over vejledningen der følger med kittet giver de gerne en uddybende forklaring hvis der skulle være noget der ikke fremgår klart af vejledningen.

Caspar er lavet i en mohair der ikke har så mange hår, så han ser lidt gammel ud, han har pap-led i alle led og er fyldt med uld. Han blev færdiggjort i april, 2011.