torsdag den 20. oktober 2011

Annabelle

Jeg kan rigtig godt lide at lave de små bamser, men en gang imellem er det lidt besværligt at sidde og nørkle med småtingene, så valgte at lave en lidt større bamse for nylig.

Hun er lavet i en rigtig dejlig krøllet mohair fra Orange Plys, købt da de hold jubilæum i august, hvor man kunne komme op og høre om hvordan deres mønstre blev til.

Jeg har længe kigget på mønstre af Monica Spicer, og da det blev muligt at købe hendes mønstre som .pdf format, blev det endelig muligt til en pris der var til at overskue. Så jeg vil her introducere Annabelle
Hun er ca. 42 cm høj når hun står, der er pap-led i alle hendes led, og hendes "hænder" er bøjede, så de passer perfekt til at sidde og holde posen med bolsjer foran hende. Hun blev færdiggjort d. 17. september, som et af de mange halvfærdige projekter jeg har for vane at have liggende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar