onsdag den 27. marts 2013

Waldorfdukke

Jeg kan godt lide at afprøve nye ting, og da jeg så bogen fra Tusindfryd med mønster og vejledning til at lave waldorfdukker, og butikken der sælger materialet ikke ligger så langt fra mig, måtte jeg prøve.

Det blev til denne pige
Hovedet sidder, som det kan ses, lidt skævt, men ellers synes jeg hun ser ret vellykket ud.

Fyldåbningen blev ikke helt pæn da den skulle lukkes, til trods for at jeg ellers burde kunne det fra bamserne, men det er lidt noget andet når stoffet giver sig og der ikke er pels til at dække.

Hendes tøj er syet efter mønster fra bogen af rester. Bukserne er en rest fra et par bukser jeg tidligere har syet til mig selv, og blusen er fra et dynebetræk der var for langt og dermed skulle afkortes, jeg udførte arbejdet mod at jeg kunne beholde de 20 cm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar