onsdag den 30. januar 2013

Bailey - Photopearls

Jeg har for et stykke tid siden leget lidt med photopearls, dog tillod min tålmodighed mig kun at få et billede helt færdigt. Det er dette af min hund


Det måler ca. 30x30 cm og er sat i en ramme uden glas fra Panduro.

Jeg har for nyligt igen forsøgt at få lavet flere billeder, dog er det endnu ikke lykkedes mig at finde den rigtige indstilling af billedstørrelse, kontrast og lysstyrke til at få et billede man rent faktisk kan se hvad forestiller.

tirsdag den 29. januar 2013

Stor Strikket Bamse

Jeg har temmelig travlt lige for tiden, da jeg snart starter med at skulle skrive speciale og også står med en flytning midt i februar. Jeg har dog stadig tid til lidt kreativt, men det har været lidt svært at finde et sted at tage ordentlige billeder, da der snart står flyttekasser overalt her.

Denne bamse er det et stykke tid siden jeg har færdiggjort, men jeg synes stadig lige den fortjener at blive vist frem.


Den er ca. 30 cm høj som den sidder der, og er strikket i to tråde "BabyAlpaca Silk" fra DROPS. Bamsen har papled i hals, arme og ben, så disse kan bevæges. Den blev lidt tykkere end forventet, men da jeg ikke er vant til at arbejde i materiale der giver sig når man fylder delene, var det lidt svært at får den fyldt korrekt.

Mønsteret er fra bogen "Knitted Teddy Bear" af Sandra Polley.

fredag den 18. januar 2013

Strikket lille poncho

Før det rigtig blev vinter blev denne lille poncho færdig. Den er strikket i Eskimo fra DROPS, så den er dejlig varm.

 

Den er strikket sidelæns, med snoninger i top og bund. Opskriften kan findes på DROPS' hjemmeside.

Jeg er stadig i fuld gang med mit granny stripe tæppe, og håber at have det færdigt efter weekenden, således at jeg kan nå at lave nogle af alle de andre ting, jeg gerne vil nå til den nye lejlighed.

onsdag den 16. januar 2013

Billede, Nala

Jeg er i fuld gang med at hækle mit granny stripe tæppe færdigt, og mangler nu kun 20 cm. Det betyder dog, at jeg ikke får produceret så mange nye ting der kan lægges op på bloggen her. Heldigvis har jeg en del ting jeg tidligere har lavet, der endnu ikke er blevet vist frem.

Billedet her er en af disse.


Det er mine forældres ældste hund, som jeg brugte en del tid med da jeg boede hjemme.

Papiret er fra en blok købt i Panduro, bogstaverne i højre hjørne er vist også købt der.

Billedet var nemt at lave, og kan godt lide den måde at præsenterer billeder på, i stedet for "bare" at sætte dem i en ramme.

lørdag den 12. januar 2013

Julegave til mine forældre

Mine forældre ønskede sig i år nogle hjemmelavede julegaver. Blandt ønskerne var der juleting til køkkenet. Og en pompon til en hue jeg tidligere har strikket til min far, hvori der skulle være et hjerte.

Til juletingene til køkkenet blev det til ét sæt grydelapper, fra en opskrift jeg nu kan i hovedet. De blev hæklet i en rigtig mørk rød, så de passer til julen.


Det blev også til tre viskestykker. Jeg havde en rest naturfarvet lagenlærred liggende, som lige kunne blive til de tre viskestykker som blev pyntet med bånd på tværs, i bund og top, med flettede julehjerter fra Stof og Stil.

 

Og den sidste ting der manglede var håndlæder. Jeg købte naturfarvede håndklæder og syede samme bånd som der er på viskestykkerne også i bunden og i toppen. En hurtig løsning, som jeg egentlig synes blev rigtig god.


Og det sidste der skulle laves var pomponen, som jeg desværre glemte at tage et billede af. Det lykkedes mig, efter et par forsøg, at få konstrueret en pompon hvor der rent faktisk var et hjerte i.

Det var så de sidste julegaver fra sidste år, jeg lavede et par mere, men da de først blev færdiggjort i sidste øjeblik, glemte jeg at tage billeder af dem.

Men til min storebror lavede jeg et penalhus magen til pandaen i dette indlæg, dog synes jeg den nu blev lidt mere vellykket (practice makes perfect). Til min mormor havde jeg strikket et tørklæde og en matchende hue.



onsdag den 9. januar 2013

Julegave, Svigerinde

Til min svigerinde har jeg syet to kasser i stof. Stoffet der er brugt er magen til det jeg brugte til dem her, således at det burde passe ind i deres lejlighed.


Jeg har brugt en forholdsvis kraftig vlieseline, næste gang finder jeg noget der ikke er så kraftigt, da den var lige stiv nok da den skulle syes og vendes.

mandag den 7. januar 2013

Julegave, Mia

Så er jeg endelig ved at være færdig med at holde juleferie, og må derfor også hellere se at komme i gang med at få skrevet indlæg igen.

Da jeg endnu ikke har fået postet de julegaver jeg har fået lavet, bliver disse emnet for de næste indlæg. Jeg vil her starte med julegaven til Mia, min brors og hans kones hund.

Mia er cirka et år gammel nu, så alt hvad hun får bliver splittet ad inden for få sekunder. Denne ugle, efter mønster fra Stof og Stil, har dog endnu ikke lidt denne skæbne. Mia har åbenbart problemer med at få fat i andet end båndene uglen har på toppen af hovedet og øjnene der også for nyligt blev rapporteret ødelagte.


Udover bamsen her fik Mia også et tæppe. Syet i samme stof, således at det passer sammen.

Jeg er nu også endelig ved at have brugt al stoffet med de blå fugle. Der var lige til en julegave til min svigerinde også, hendes ting skulle jo gerne passe til hendes hunds nye legetøj.