fredag den 28. oktober 2011

Lyra

Nu fik jeg langt om længe også lavet en panda. Jeg kan godt lide pandaers udseende, så sådan en måtte jeg lave, og her er hun så
Hun er lavet i pels fra ThReAdTeDs, som jeg hat været ovenud tilfreds med til små bamser. Der er en syntetisk pels der ikke trævler, og som er nem at vende da den ikke er for tyk, dette er en vigtig egenskab når bamserne ikke er særlig store.

Lidt om hende: Efter eget mønster, lavede lidt ændringer så hun fik den hvide mave, hun har pap-led i halsen så hun kan dreje hovedet, de andre led er lavet med kraftig snor.

Sidst af alt, hun blev færdig d.. 21. september, 2011.

torsdag den 20. oktober 2011

Annabelle

Jeg kan rigtig godt lide at lave de små bamser, men en gang imellem er det lidt besværligt at sidde og nørkle med småtingene, så valgte at lave en lidt større bamse for nylig.

Hun er lavet i en rigtig dejlig krøllet mohair fra Orange Plys, købt da de hold jubilæum i august, hvor man kunne komme op og høre om hvordan deres mønstre blev til.

Jeg har længe kigget på mønstre af Monica Spicer, og da det blev muligt at købe hendes mønstre som .pdf format, blev det endelig muligt til en pris der var til at overskue. Så jeg vil her introducere Annabelle
Hun er ca. 42 cm høj når hun står, der er pap-led i alle hendes led, og hendes "hænder" er bøjede, så de passer perfekt til at sidde og holde posen med bolsjer foran hende. Hun blev færdiggjort d. 17. september, som et af de mange halvfærdige projekter jeg har for vane at have liggende.

Timothy

Jeg har haft travlt med fag på universitetet, og har derfor meget lidt tid til at få lavet noget kreativt, og får jeg endelig lavet noget, kan jeg ikke lige finde tiden til at få skrevet et indlæg. Da jeg stadig har et par ældre bamser der ikke er lagt op, vil jeg lægge lidt af dem op nu.

Ham her er lavet efter mit eget mønster, han har fået farvet lidt mørkere pels under øjnene samt over snuden. Hans snude er broderet og derefter vokset med bivoks, for at få det lidt mere blanke look.

Som det kan ses på ovenstående billede har han fået kasket på. Han har fået syet tæerne ind, så han har markerede tæer. Jeg har valgt at klippe lidt af hårene omkring snudepartiet, da han på den måde fik en lidt mere markeret snude.

Denne bamse er jeg specielt stolt af, da jeg var med til et jubilæum hos Orange Plys, hvor han vandt en førstepræmie for flotteste bamse. Der var dog lodtrækning mellem fire grundet stemme-lighed, så jeg vandt grundet lodtrækning, men der var nogle rigtig flotte bamser med i konkurrencen, så jeg var glad for bare at være blandt de bedste.
Og her er Timothy så, med trofæet jeg vandt.

Timothy er lavet i syntetisk pels fra Tyber Fur, hans poter er imiteret ruskind. Bamsen har kun led i halsen, arme og ben er syet på. Timothy blev færdig d. 19. august, som var dagen før konkurrencen hos Orange Plys.