torsdag den 22. september 2011

Caspar

Så fik jeg endelig tid til at opdatere min blog, jeg har haft travlt med studiestart, og har derfor knap haft tid til at finde nål og tråd frem den sidste måned. Men nu er jeg endelig kommet godt i gang med studiet igen, og vil derfor lige upoade en af mine ældre kreationer.

Så derfor: Mød Caspar

Han er den første mohair bamse jeg har syet. Jeg købte ham som kit fra Orange Plys, hvor der medfulgte en rigtig god vejledning til hvordan man kom igang. Hvis nogen der læser med her gerne selv vil prøve at sy en bamse, kan Orange Plys anbefales, de sælger kits, så det eneste man skal købe ved siden af, er fyldet. Ud over vejledningen der følger med kittet giver de gerne en uddybende forklaring hvis der skulle være noget der ikke fremgår klart af vejledningen.

Caspar er lavet i en mohair der ikke har så mange hår, så han ser lidt gammel ud, han har pap-led i alle led og er fyldt med uld. Han blev færdiggjort i april, 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar